Velkommen til min dagpleje.
Jeg har været dagplejer siden 2004, jeg bor i eget hus, med en dejlig have. jeg er gift med Kevin og sammen har vi 2 udeboende børn
Hverdagen hos mig:
I min hverdag med børnene lægger jeg stor vægt på, nærvær, ro og tryghed
jeg møder børnene i øjenhøjde og tilrettelægger min dag og aktiviteter ud fra deres behov og alder.
Selvhjulpenhed og medinddragelse i de daglige hverdagsrutiner, såsom selv tage tøj af og på, dække bord, kravle op og ned og hjælpe hinanden, er en naturlig del af børnenes hverdag hos mig.
Jeg er bevist om, at børnene bruger deres krop, får styrket grundbevægelserne og stimuleret sanserne, dette gør jeg gennem sang, leg og bevægelse.
Derudover er ro og fordybelse også en del af dagen, om det er at være undersøgende, læse bøger lave yoga og mindfulness, så er det noget vi gør inde men også ude i den dejlige natur.
De styrkede pædagogiske læreplaner, er en del af hverdagen i min dagpleje, da det er dem jeg arbejder efter.
Forældresamarbejde:
Det er vigtigt for mig, at vi har en åben og ærlig dialog omkring barnets trivsel og udvikling, og har vi spørgsmål eller undre vi os, spørger vi hinanden.
Hjemmet er røgfrit.
Vi har ingen husdyr.
Seneste uddannelse/kurser:
Dagplejer til idrætsdagplejer
Dagplejens Grundkursus
Psykologi og Selvværd
Marte Meo
Yoga for småbørn
Sprogudvikling
Førstehjælp der løbende opdateres.
Åbningstider: mandag-torsdag kl. 6.45-16.30 og fredag kl. 6.45-15.45