Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kia Odelheim

Kia OdelheimOm mig:
Jeg hedder Kia - og jeg er nyopstartet dagplejer i Ejby.
Jeg er uddannet pædagog i 2014, og har tidligere arbejdet på døgninstitution, specialskole, ungdomsskole og vuggestue

Jeg bor i hus sammen med min kæreste og to børn på 3 og 1 år.
Vores hus er røg- og dyrefrit.

Min pædagogik:
Vigtigst for mig er, at alle børn ses, høres og føler sig trygge i mit hjem
Derfor benytter jeg babytegn, så børnene tidligt lærer at kommunikere med deres omverden

Jeg går meget op i, at lære børnene at være selvstændige i hverdagen, og at de selv gør de ting, som de mestrer.
Vores hus er derfor også indrettet, så det lægger op til, at børnenes egen selvstændig er en naturlig ting.

Børnenes leg er hovedtema hos mig, da børn lærer gennem legen. Både den opsatte, voksenstyrede - men også den frie leg.
Det er også her, at deres venskaber spirer. Børn lærer af at lykkes, så jeg lægger op til, at børnene dagligt udfordres ift.
zonen for nærmeste udvikling og deres interesser. 

I hverdagen vil vores aktiviteter være præget af rollelege, historier, musik og sang, teater, tumlelege, sanselege, kreative nusserier, 
madlavning, bål og ture ud af huset. 

I vores hjem lever vi overvejende vegetarisk, og jeg laver en stor del af vores mad fra bunden, ligeledes lever vores børn sukkerfrit. 
Det vil også være den kost, jeg tilbyder jeres børn i min dagpleje.

I mit hjem benytter vi stof-vaskeklude til hænder, mund, numser, samt hagesmække - som jeg vasker hver dag. 

Mine åbningstider er:
Mandag-Torsdag: 6.45-16.30
Fredag: 6.45-15.45